Share

og en god gang praktisk info😎
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Inno-nyt 05.09.2024
Hej
Så blev det tid til endnu en inno-nyt med et
par praktiske informationer og en udsigt til fadøl 🍻
SERVICEMEDDELELSE
I næste uge får vi serviceret vores ventilationsanlæg.
Det betyder bl.a. at der skal nye filtre i, og at anlægget derfor i perioder vil være slukket.
CYKELKÆLDER
Vi anbringer en seddel på de cykler der står i kælderen, da vi ikke ønsker at kælderen benyttes som ekstra opbevaring:

- Bruger du cyklen dagligt, så demontere du sedlen og smider den ud.

- Bruger du ikke cyklen, bedes du fjerne cyklen senest 1/10

- Cykler hvor sedlen ikke er fjernet, vil blive fjernet uden ansvar 1/10.
UNIFLOW PRINTER
Af sikkerhedsmæssige årsager har Uniflow bedt alle brugere om at genregistere de enheder som skal være koblet med husets printer.  Har du ikke fået gjort dette, kan du opleve at print ikke dukker op, når du logger ind på printeren. Sker dette, så kan du aktivt genaktivere din enhed ved at:
- Åbne uniflow app'en på din enhed
- Klikke "genregister" hvormed du bliver viderestillet til uniflow hjemmesiden
- Logge ind med din email på hjemmesiden
- Klikke på link i den tilsendte mail fra Uniflow

Herpå skulle forbindelsen være genetableret og print være oppe at køre igen.
Har du en MAC og oplever udfordringer?
Kom forbi receptionen hvor Katrine kan være behjælpelig.
PARKERING
En lille venlig reminder om at tage hensyn når I parkere jeres bil. Sørg for at holde inden for det markerede areal, således at der er plads til flest mulige biler. Er dette en udfordringen, henviser vi også til parkering på den anden side af bygningen ved Elia, hvor der som oftest er mere plads. TAK 🙏🏻
FADØL & HYGGE
Netværk med dine Inno-kollegaer
19. September kl. 15.30-


Så er det endnu engang blevet tid til FADØL og hygge.

Skal vi på besøg hos dig? eller har du værdifuld viden at dele med resten af huset? Kom forbi receptionen med din ide og så kan det være vi kan kombinerer vores fadøl med et lejemålsvisit eller oplæg fra en af jer lejere 🫵🏻
 
Du får her et lille overblik over de seneste rokader & nye virksomheder i Innovatorium:

DSV, Upshare & AU Herning har lavet en rokade som betyder at I nu finder DSV på 2. sal i lokale 232, Upshare på 1. sal i lokale 129 og at AU Herning i en tidsbegrænset periode, indtil udgangen af 2024, benytter lokale 24 + 26 (Heart) til undervisning i stueplan.

Powernet har haft vokseværk og overtaget yderligere kvm ved deres nuværende placering i stueplan. Dermed er Helt Solgt rykket på 1. sal i lokale 124.

Inload har ligeledes vokset og er flyttet fra lokale 245 til 247. Det betyder at vi har sagt farvel til Pensionsselskabet og velkommen til Global Business Consulting v/Rene Jensen i lokale 245.

Bubbles har overtaget lokale 249 og dermed har vi omrokeret vores inno-office som nu findes på 1. sal i lokale 125-126.

Vi siger velkommen til Football Travel i lokale 102 (det tidligere Only by Grace), hvor velkendte ansigter er rykket ind, og vi byder velkommen til Stokholm & Blindkilde Rådgivende ingeniører i lokale 164.

Mange hilsner
Inno-teamet

Birk Centerpark 40
7400 Herning

Email Marketing by ActiveCampaign