Share
Din oversigt over motionsugen, lidt praktisk fra huset – og et særligt HR-tilbud til jer som lejere.
 ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌

Inno-nyt 30.09.2026
Hej
Vi lukker receptionen kl. 14 i dag da vi deltager i dagens Erhvervskonference.

I dagens nyhedsbrev deler vi en oversigt over aktiviteter for næste uges motionsuge, et farvel efter 17 år, lidt praktisk fra huset – og et særligt HR-tilbud til jer som lejere.
❤️ Efter 17 år siger vi farvel til Lene
Efter hele 17 gode år i Innovatorium skal vi sige farvel til vores allesammens Lene - verdens bedste receptionist.

17 år er mange morgenhilsner, kaffekopper, gæster, velkomstmøder, telefonopkald, spørgsmål, pakker – og ikke mindst rigtig mange mennesker, der er blevet mødt med et smil på vej ind ad døren.

Lene har nu besluttet at tiden er inde til at stoppe og derfor har hun sidste arbejdsdag 29. oktober.

Vi vil rigtig gerne sende Lene afsked med maner og få sagt et ordentlig farvel.
Derfor inviterer vi til en lille afskedsreception i kantinen:

Tirsdag den 20. oktober kl. 14-15.

Kantinen sørger for lidt godt, og alle i huset er meget velkomne til at kigge forbi og være med til at sige ordentligt farvel og tak for de mange år.
Motionsugen – små skridt, stor forskel
Fra tirsdag den 6. til fredag den 9. oktober sætter vi lidt ekstra fokus på bevægelse, trivsel og fællesskab i Innovatorium.

Det kræver hverken træningstøj, medlemskab eller en kalender fyldt med ledige timer. Ideen er tværtimod at vise, at 15 minutter og små ændringer i løbet af arbejdsdagen faktisk kan gøre en forskel.

Ugens program
Tirsdag 6. oktober – hele dagen
TÆL SKRIDT MED fælles sammenholds-ID
Opret dig via link HER. Vi opfordre til at I løbet af tager du gående møder, vælger den fjerneste parkeringsplads og tager små gåpauser rundt om bygningen. Lad os se hvor mange skridt vi fælles kan tage!!
 
 
Onsdag 7. oktober kl. 14.00–14.15
Online motionspause med Firmaidræt
15 minutters sjov og effektiv bevægelse med fokus på reaktionsevne, tempo og koordination.
Vi samles i Atrium hvor vi sætter storskærmen op, hvorfra vi kan følge instruktøren samlet.
 
Torsdag 8. oktober kl. 9.00–9.15
Online yoga med yogainstruktør
En rolig start på dagen med enkle bevægelser for bl.a. nakke og ryg. Alle kan være med – uanset erfaring og form. Vi mødes i Atrium/Netværksloungen til fælles træning med instruktør på skærmen.
 
Fredag 9. oktober kl. 10.00–10.15
Funktionel træning i huset
Vores Tech Hub bruger Monika fra monikapowers.com, inviterer til 15 minutters funktionel kontortræning.
Vi mødes i atrium/kantinen
– kom som du er og vær med.
Se Monikas opfordring på Facebook siden her
OG DU KAN OGSÅ TRÆNE ANDRE TING
Hold øje rundt omkring i huset hele ugen 👀
Her dukker der nemlig også motionsudfordringer, mikrotræningsidéer og små opfordringer til bl.a. ansigtsyoga op.

Det handler ikke om at være den mest aktive
– bare om at få lidt mere bevægelse ind i arbejdsdagen.
♻️ En lille praktisk reminder fra huset
Vi er mange mennesker, der hver dag bruger Innovatorium – og derfor gør de små ting en ret stor forskel. Husk derfor gerne:

Sortér dit affald korrekt.
Det er vigtigt, at affaldet ender i den rigtige fraktion – både på kontorerne, i fællesområderne og i kantinen.

Og ja… det er mindst lige så vigtigt som at få sit brugte service med ned igen. 😉

Tak fordi du hjælper med at holde huset rart og velfungerende for os alle.
💼 Få en HR-partner lige her i huset
Har I medarbejdere, men ikke jeres egen HR-afdeling? Eller opstår der indimellem spørgsmål om fx ansættelseskontrakter, sygemeldinger, svære samtaler eller ledelsesudvikling?

Marianne Juhl Christensen fra Kruse & Christensen sidder her i Innovatorium og tilbyder at fungere som ekstern HR-partner for virksomheder i huset.

Kruse & Christensen har mere end 25 års erfaring med både operationel og strategisk HR og kan bl.a. hjælpe med den kommende løngennemsigtighed og de nye krav, der træder i kraft fra 2027.

Særligt for Innovatoriums lejere - Som en del af Innovatorium får I 15 % rabat.
Der tilbydes både sparring på timebasis, HR-partner-abonnementer og hjælp til løngennemsigtighed - TJEK TILBUDDET UD HER

Marianne Juhl Christensen
✉️ mc@kruseogchristensen.com
📞 +45 29 91 62 20
 
Vi ses i huset 👋

Og forhåbentlig også til lidt mere bevægelse end normalt i uge 41.

Mange hilsner
Inno-teamet

Birk Centerpark 40
7400 Herning

Email Marketing by ActiveCampaign